Skotske Paul di Resta er 22 år gammel og en smule ældre end Sebastian Vettel, men mens Vettel kom til Formel 1, så har Paul di Resta brugt de sidste halvandet år hos Mercedes i DTM-mesterskabet. Med Sebastian skiftende fra Toro Rosso til Red Bull Racing er der nu plads til di Resta hos det lille søsterteam.
”Jeg er ikke overrasket over, at Sebastian fik en chance i F1, men han skulle ikke have fået den før mig.”, sagde Paul di Resta til den skotske avis ’The Herald’.
”Man kan ikke ignorere det fakta, at der en masse politik indenfor motorsport. Jeg er stadig ung, men for at være ærlig, så kan jeg ikke blive her, hvis jeg ønsker at få et sæde i Formel 1.”
Paul di Resta i Mercedes DTM raceren
”Hvis jeg ikke har opnået det inden jeg fylder 25, så er jeg realistisk nok til at acceptere, at det ikke sker.”
Paul di Resta vandt over Sebastian Vettel i F3 Euro serien i 2006.
”Der er hundredvis af unge kørere, som gør deres bedste for at opnå dette, så der er ikke tid til at vente på, at nogen giver dig en chance.”
Paul di Resta vandt DTM løbet på Eurospeedway
”Jeg er nødt til at vinde DTM mesterskabet, og der er ingen grund til at tro, at jeg ikke kan gøre dette.”
Med David Coulthard ude af Formel 1 efter denne sæson, så kan Paul di Resta blive skotten, der erstatter skotten i Formel 1.