Ferraris nøl kan sikre Lewis Hamilton VM-titlen i år. Med en tilsyneladende umotiveret Kimi Raikkonen burde Ferrari have valgt at satse på Felipe Massa noget tidligere i sæsonen. Det siger Gerhard Berger til den tyske sportsavis ’Sport Bild’.
”Nu ville jeg sætte mine penge på Lewis Hamilton.”
Ferrari burde have udnævnt en førstekører i starten af sæsonen, mener Gerhard Berger.
”Jeg må indrømme, at han (Kimi Raikkonen) har skuffet mig. Jeg tror ikke han har det, der skal til for at slå Hamilton.”
Da Michael Schumacher kørte for Ferrari var ingen i tvivl om, hvem Ferrari satsede på. Med Felipe Massa og Kimi Raikkonen er det noget sværere at se, hvem der skal bringe den store pokal hjem til Ferrari. De minder lidt om Williams’ 1986 år, hvor Alain Prost endte med mesterskabet, da Williams’ to kørere Nelson Piquet og Nigel Mansell brugte hele sæsonen på at tage point fra hinanden.
Eller som den tidligere Ferrari teamchef Cesare Fiorio sagde.
”Man er nødt til at skabe hierarkiet i starten af sæsonen, ikke midt på sæsonen.”
Heldigvis for os Formel 1-fans er VM ikke afgjort endnu, så resten af sæsonen kan stadig blive helt forrygende.