• Forside

Valenciabanens fejl rettes

Efter det nyligt afholdte ”test” løb, på den nye gade bane i Valencia, der vil ligge asfalt til årets Europæiske Grand Prix, fandt man nogle fejl. Fejl som er erkendt som værende rigtige og som vil være bragt i orden inden det kommende Grand Prix.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/8 2008 klokken 11:08

Carlos Gracia, der er den spanske repræsentant af motorsport, var ude og besigtige den nye Valencia gadebane, efter de nyligt afholdte GT og F3 løb, hvor der blev konstaterede nogle fejl, der skulle rettes inden det kommende Formel 1 Grand Prix.

Gracia ville ikke komme ind på, hvilke fejl der henvises til, men bekræfter dog, at der blandt andet var et problem med asfalten.

”Det er klart, at der er fejl på en ny bane og det har intet at gøre med, at der er tale om en gadebane,” kom det fra spanieren.
”Men heldigvis, så har de ansvarlige for banen erkendt fejlene og de er i fuld gang med at få rettet op på dem.”

Formel 1 holdene har meldt deres ankomst i den kommende weekend, hvor arbejdet vil blive påbegyndt med at komme på plads i de nye garager.
Banen vil blive lukket for offentligheden på mandag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.