Hvad er årsagen til, at Sebastien Bourdais har så svært ved at få fart i STR3 chassiset? Mangel på talent og evner er det ikke, og det ligger mere i en anden kørestil end den STR3 skal køres efter.
Det siger Sebastien Bourdais selv.
”Alle kørere har deres egen kørestil, og min passer ikke særlig godt til bilen. Det er meget svært at vænne sig til bilen. Den overstyrer i hurtige sving og understyrer i de langsomme.”
Sebastién Bourdais havde det bedre med STR2 end han har det med STR3
”Nogle gange kører jeg ikke hurtigt nok, og andre gange kører jeg for hårdt. Sebastian (Vettel) har tilpasset sig bilen bedre end jeg har. Jeg har fundet små ting i bilen, som har hjulpet mig med at forstå bilen bedre, men jeg er ikke helt tilpas med bilen endnu. Tingene er dog heldigvis blevet bedre.”
Det sagde Sebastien Bourdais til den franske avis L´Equipe.