• Forside

Blandet dag for Ferrari

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/3 2006 klokken 20:03

Det startede så godt, men sluttede ikke på samme måde. Med dobbelt Ferrari front var forventningerne til det store topresultat store, men man havde glemt at tage højde for Renault og Fernando Alonso.

Michael Schumacher var i front indtil hans andet pit stop, mens Felipe Massa spandt af banen og havde et dårligt pit stop med et problematisk bagdæk, der ikke ville skifte, sø hans kamp om topplaceringer var slut efter få omgange.


Michael Schumacher gjorde det godt i dag

Michael Schumacher sagde efter hans 2. plads: ”Alt i alt er det et fremragende resultat og jeg beklager mig ikke over at sluttede som toer. Hvis nogen havde fortalt os i vintermånederne, at det var sådan vi ville slutte det første løb, så havde jeg ikke troet på dem."

"Vi er selvfølgelig glade for resultat. Men på den anden side er mine følelser blandede for det virkede som om, at vi kunne have vundet løbet. I år vil kampen om mesterskabet blive meget tæt: Der er flere gode hold, som alle har mulighed for at kæmpe om titlen og det vil være stort, hvis vi er et af dem.”


Michael Schumacher sprøjter med boblevand

Felipe Massa sagde efter løbet: ”Det var en skam. Lige fra begyndelsen af weekenden har jeg haft en konkurrencedygtig bil, så det var en skam, at jeg ikke scorede nogle point. Da jeg spandt var jeg meget tæt på Alonso og da jeg bremsede tabte jeg bagenden, så der mistede jeg chancen for at slutte i pointene."

"Resten af løbet kørte jeg alt, hvad jeg kunne og det lykkedes mig at nå plads 9. Det er en skam, at løbet sluttede uden point, men jeg ser frem til at score nogle point senere fordi jeg ved, at vi har alle chancer for at gøre det godt.”

Jean Todt, Ferraris teamchef sagde: "I dag havde vi alt hvad vi behøvede for at vinde bortset fra den lille smule held vi manglede. Uanset hvad så vi denne weekend, at vores chassis-motor-Bridgestone pakke var konkurrencedygtige fra den første til den sidste omgang. Det er meget vigtigt for holdets moral og for vores partnere at kunne se, at vores arbejde i vinteren har båret frugt.”

”Vi har stadig en del arbejde foran os, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at kæmpe med om mesterskaberne. Dagens resultat giver holdet, kørerne og Bridgestone et ekstra boost”