Det kræver, at mindst syv af de 10 Formel 1 teams er enige for en udskydelse af KERS teknologien, og da holdene Mercedes og Honda er indifferente omkring teknologien, så kræver det at Williams eller BMW Sauber stemmer for en udskydelse. Det vil de umiddelbart ikke.
Flavio Briatore er vred, for selv om ingen Formel 1-teams er tvungne til at indføre KERS teknologien i 2009, så skal man ikke forvente, at nogle teams frivilligt giver et andet hold en potentiel fordel.
”BMW burde have fået en advarsel efter uheldet, og Frank forstår jeg ikke. Vi har beregnet, at udviklingen og indkørslen af systemet vil koste 700.000 euro pr. løb.”
Flavio Briatore er ikke tilfreds med BMW Sauber og Williams´manglende lyst til at udskyde KERS teknologien i Formel 1 med et år.
”Hvis Frank siger, at hans udviklingsomkostninger kun er 2 millioner, så kan jeg kun grine. Tror han virkelig, at han kan gøre det samme arbejde for to millioner, som fabrikanter der bruger 10 gange så meget?”
Det skriver websitet automoto365.