Når Kimi Raikkonen vælger at skifte Ferrari raceren og livet som Formel 1 kører ud, så bliver det blandt andet i rallysporten, at man vil kunne følge Kimi Raikkonen. Kimi er som finne opdraget med løst underlag, og de høje hastigheder på det løse underlag tiltaler Kimi.
Det sagder Kimi Raikkonen til det tyske bilblad ’Auto Motor und Sport’.
”Jeg kommer ikke til at kede mig. Når jeg stopper i Formel 1, så vil jeg finde sjov i andet race. På et tidspunkt vil jeg gerne prøve rally.”
Kimi Raïkkönen vil stadig deltage i motorsport, når han en dag parkerer Ferrari raceren endeligt.
”Det interesserer mig; asfalt, grus og is. Det må være sjovt.”
Kimi forventer dog hverken at blive rallyverdensmester eller at vinde mange løb. Der er lige det med erfaringen på grus og is, som nærmest er ikke eksisterende, og så er der det med en co-driver ved sin side.
”Det er svært at vide for jeg har aldrig kørt rally seriøst. På asfalf vil jeg sikkert være okay, men jeg har ingen erfaring på grus. Og at have en co-driver vil være svært for mig.”
Kimi Raikkonen har ikke den store erfaring med løst underlag
Det glæder nok Kimis fans, at han ikke vil trække sig væk fra motorsporten, når han stopper i Formel 1.
“Jeg har tilbragt hele mit liv med motorsport. Jeg har ingen planer om at lave noget andet.”
Kimis storebror Rami er en kendt rallykører i Finland.