For to år siden sagde vi farvel til Michael Schumacher. I år siger vi farvel til den aldrende skotte, der trækker sig som aktiv Formel 1 kører efter sæsonen. Efter knap 15 år på de største racerbaner skal vi ikke længere se den blå hjelm i sædet på en Formel 1 bil. David Coulthard siger dog ikke farvel til livet som racerkører, kun som aktiv Formel 1 kører.
David Coulthard brugte dagens pressekonference på at annoncere sin tilbagetrækning.
”Jeg vil gerne annoncere min tilbagetrækning fra Formel 1 ved udgangen af sæsonen. Jeg vil stadig være aktivt involveret i sporten som konsulent for Red Bull Racing og fokusere på test og udvikling af bilerne.”
Den gamle mand stopper nu i Formel 1.
”Jeg har et åbent sind, hvad angår om jeg fortsat vil konkurrere i fremtiden, indenfor motorsporten, så jeg lægger helt sikkert ikke min hjelm på hylden!”
“Min beslutning om at stoppe traf jeg tidligere på året baseret på et ønske om at stoppe, mens jeg stadig er konkurrencedygtig og nyder den intense udfordring et Grand Prix repræsenterer. Jeg har også lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer indenfor sporten.”
David Coulthard har ikke altid været den mest aggressive.
“At jeg har valgt at annoncere min tilbagetrækning ved det britiske GP bør være åbenlys for alle at forstå, da jeg har opnået to af mine 13 F1 sejre på Silverstone og jeg er stolt medlem af British Racing Drivers’ Club, som afvikler løbet.”
“Jeg er stolt over mit arbejde hos Red Bull Racing og vil fortsætte med det same fokus indtil sidste omgang i Brasilien. Derefter vil jeg fortsætte med at hjælpe teamet mod at arbejde mod det ultimative mål; at vinde løb.
Michael Schumacher, David Coulthard og Nick Heidfeld på podiet i Brasilien 2001
Teamchef Christian Horner sagde
”At arbejde med David har været en sand fornøjelse og hans input til teamet over de sidste fire år har været væsentlige. Han er helt igennem professionel og jeg tror det er en hovedelementerne til hans lange karriere er den dedikering han har vist vores team.”
”Han har demonstreret, at han er en rigtig holdspiller. Et fakta som statistikkerne understøtter, og det at han kun har kørt for to andre teams i hans karriere. Til dato har han vundet 13 Grand Prixer og der ville have været mange flere, hvis man regner dem, der var lige ved og dem han har givet til andre kørere.”
David Coulthard foran Christian Klien, Magny-Cours, 2005
”Han scorede vores første point, vores første podium og var den første af vores kørere, der førte et Grand Prix. Ud over dette er han en gentleman og jeg opfatter ham som en god ven. Indenfor teamet er der stor respekt for David. Hans tilbagetrækning er ikke kun en afslutning på hans Grand Prix karriere, men også et kapitel i Formel 1´s historie.”
”Nu er han på vej mod nye udfordringer. Red Bull Racing vil stadig gøre brug af hans service og han vil ved lejligheder køre bilen under testsessions for os, så vi kan trække på hans erfaring og viden. Han vil være involveret som konsulent i teamet og hos den tekniske gruppe, da vi ønsker at opnå det maksimale af den store erfaring han har i Formel 1. Jeg tror ikke det bliver noget problem at bruge hans tid.”
David Coulthard kører opvisning i Tokyo
Dermed stopper en af de ældre kørere i Formel 1. Historien om David Coulthards Formel 1 karriere starter hos Wiliams, med Adrian Newey som designer. Siden blev det til ni år hos McLaren med Adrian Newey som designer. Så blev det Red Bull Racing, og igen endte Adrian Newey som designer for teamet.
De fleste vil nok bedst huske David Coulthard som køreren, der hvert år inden sæsonstarten sagde. I år er det min tur. I år bliver jeg verdensmester.