Lewis Hamilton er glad for McLaren. Så glad, at han ønsker at køre hele Formel 1 karrieren hos det britiske team. Det kan man læse i et interview, der kommer i det kommende nummer af ’Auto Motor und Sport’, der meget belejligt udgives op til det britiske Grand Prix.
”Jeg planlægger at køre for McLaren hele min karriere. Jeg har en god kontrakt, og vil meget gerne fortsætte samarbejdet ved dens udløb.”
Vil du have mig som din kører i al fremtid?
Noget af et frieri til McLaren, når Lewis' kontrakt først udløber efter 2012 sæsonen.
”Teamet tager meget af presset fra dets kørere. De er som en stor familie for mig – Jeg har været hos dem siden 1997.”
I Formel 1 siger man altid, at det andet år er det hardest. Det gælder helt sikkert i Lewis Hamiltons tilfælde, men den unge brite er klar over, hvilken opgave, der ligger foran ham.
”Selv efter en ekstremt dårlig weekend er man nødt til at komme sig hurtigt. Man er nødt til at tage det man kan og så gå videre. I starten af året var jeg overrasket over, hvor meget pres jeg havde lagt på mig selv.”
Lewis Hamiltons reaktion efter pole position på Silverstone?
”Nu siger jeg til migselv. Året er langt. Gem energien til næste løb, ikke det sidste løb.”
Sidste år var afstanden mellem Lewis Hamilton og forfølgerne større end den i år er mellem top 4. Så Lewis Hamilton har masser af muligheder for at slå tilbage, og at dømme efter den netop overståede test på Silverstone, så kan Silverstone godt ende med en sølvfarvet racer som hurtigste bil, når det ternede flag falder søndag næste uge.