Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 10/3 2006 klokken 20:03
Det var en glat start for det nye BMW-SAuber hold. Det tre BMW Sauber F1.06er med Nick Heidfeld, Jacques Villeneuve og Robert Kubica skabte ingen problemer og leverede varen.
Den hurtigste tid blev sat af Robert Kubica da denne som tredjekører kunne gennemføre menge flere runder end de andre.
Fra BMW Sauber har vi modtaget følgende udtalelser:
Robert Kubica: 1 frie: 1:32.170 min (1); 2nd frie: 1:33.244 min (10)
"Jeg tror vi havde en god dag, og jeg fik gennemført en del dæktest. Jeg punkterede på et tidspunkt, hvilket afbrød vores fremskridt, men vi samlede alligevel en masse nyttig information. Det er mit indtryk at banen er lettere at køre med en V8 motor idet man kan give fuld gas igennem de to hurtigste sving."
Nick Heidfeld: 1. frie: Ingen tid; 2. frie: 1:33.848 min (14)
"Det er fedt at være ordentligt i gang igen og jeg nød den anden frie træning. Den første var lidt kedelig idet jeg kun gennemførte en installationsrunde. På den tekniske side, var bilen god og vi var i stand til at samle en masse værdifulde data med den tredje bil, som nu vil blive analyseret."
Jacques Villeneuve: 1 frie: Ingen tid; 2. frie: 1:36.264 (25)
"Jeg gennemførte bare et par runder for at få en fornemmele med bilen. Det meste af tiden jeg var derude var der gult flag. Vi begyndte så småt at arbejde med opsætningen, men vi har stadig en del at lave i morgen."