Alvaro Adema, navnet på den mand, som vandt det drømmejob vi alle ville elske. Resten af året skal han følge Renault og Fernando Alonso ved tests og løb. Alle udgifter betalt og tilmed en månedsløn på €3.000. Udvalgt blandt 35.000 ansøgere.
Det er Renaults hovedsponsor ING´s spanske afdeling, der lavede jobannoncen. Alvaro Ameda er 23 år, født i Barcelona og journaliststuderende. Umiddelbart tre ting som nok har passet meget godt til jobbeskrivelsen.
Fernando Alonsos manager Luis Garcia udvalgte Alvaro Ameda sammen med den tidligere Formel 1-kører Luis Perez Sala og slutteligt godkendt af Fernando Alonso selv. Alvaro Ameda er naturligvis glad.
”Jeg skal forklare, hvad der sker; mine egne oplevelser som jeg oplever Grand Prix løbene.”
Det var Renaults hovedsponsors spanske afdeling, der står bag jobbet som pitreporter.
”Jeg har altid drømt om at blive Formel 1-journalist, så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at blive herinde, når det slutter.”
Skulle Alvaro Ameda få lyst til at sige op, så skal han bare ringe til Danmark. Så skal undertegnede nok overtage hans plads hos Renault.