Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/3 2006 klokken 12:03
De fleste er ellers af den opfattelse at Kimi Räikkönen kører for Ferrari I 2007, men hovedpersonen selv siger, at han forventer at blive hvor han er.
Finnen udelukker ikke, at han vil skifte hold, men ifølge Kimi selv, er der størst sansynlighed for at han bliver hos Ron Dennis og Co.
”Jeg har helt ærligt, ikke skrevet kontrakt med noget hold endnu,” udtalte Kimi Räikkönen til SID, der samtidig understreger, at han ikke har noget problem med at være på hold sammen med Fernando Alonso.
Forleden afviste finnen ellers et ret generøst tilbud fra Mclaren, hvorefter rygterne om at han havde skrevet under hos Ferrari blussede kraftigt op. Men det er ikke umuligt, at dette har fået Ron Dennis til at finde et par ekstra millioner, så Kimi Räikkönen igen må overveje situationen.