Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/5 2008 klokken 15:05
Toyota motorernes ankomst til privatteamet Williams F1 sidste år har hævet teamets konkurrenceevne betragteligt. Williams ligger nu i gruppen lige efter McLaren, Ferrari og BMW, og det er teamet så tilfredse med, at de gerne vil fortsætte partnerskabet med Toyota.
Samarbejdet med Toyota går dog også længere end til ren motorlevering. Både Williams og Toyota samarbejder på blandt andet gearbox området. Sir Frank Williams udtalte for et par dage siden til det schweiziske ”Motorsport Aktuell”.
“Toyota tager sig rigtig godt af os. De har nogle rigtige gode folk.”
”Vi er meget glade for dem og ser frem til et langt samarbejde med Toyota.”