• Forside

2. fire træning i Tyrkiet. Räikkonen hurtigst

Så kom regnen til Tyrkiet. Der er ikke tale om noget styrtebad, men første del af træningen var erklæret for våd. Men efter 20 minutter, var der ikke mere regn og Ferrari kunne igen sætte sig på P1 og denne gang også på P3, med Räikkönen forrest denne gang.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/5 2008 klokken 14:05


Med en stor sansynlighed for årets første regnvejrsløb på søndag, er der helt sikkert flere hold der byder eftermiddags regnen velkommen, så de få en mulighed for at teste deres setup.

Kort efter banen er åbnet, er begge de to Toyota piloter da også på banen, hurtigt efterfulgt af Jenson Button i Honda raceren. Dog er der tale om installationsomgange på intermedia dæk.

De to STR piloter, Vettel og Bourdais er de første, der indleder en flyvende omgang. Det våde fører, er dog noget der virkelig kan ses på tiden fra Bourdais, der er den eneste af de to, der sætter en tid, der er langt efter de tider der blev sat her til formiddag.

Kimi Räikkönen, der havde problemer med sin Ferrari tidligere i dag, er den første topkører på banen, men der er vist kun tale om en installationsomgang.
Ganske rigtigt, finnen kører direkte i pit efter første omgang.
Det siges, at der var tale om gearkasse problemer, for Kimi Räikkönen tidligere, med det er dog ikke bekræftet endnu.

Det ser nu ud til, at regnen er stoppet, men banen er stadig meget våd. Det betyder at vi næppe vil se den helt store aktion foreløbig. Men hvis ikke der er nogle der kører rundt på banen, vil det tage lang tid før den tørrer ud.

Efter 20 minutter, begynder der at blive sat nogle rigtige tider. Räikkönen lader til at have fået styr på bilen og sætter sig markant på førstepladsen med næsten et sekund ned til Hamilton, der har sikret sig den næsthurtigste tid, foran formiddagens hurtigste mand, Felipe Massa.

Efter en halv time, prøver Red Bull piloten Mark Webber lidt for hårdt og kører voldsomt af i sving seks, hvilket bringer det røde flag frem. Bilen er godt smadret, men Webber er ude af bilen uden problemer.
Den smadret Red Bull racer, skal fjernes inden sessionen kan blive genoptaget.

Lige inden uheldet, nåede Felipe Massa dog lige at rykke forbi Hamilton, så han nu ligger på andenpladsen, seks tiendedele sekund efter Kimi.

Stewarderne var ganske effektive og træningen kan atter genoptages efter en lille pause på 5 minutter.

Kovalainen prøver sig igen med de bløde dæk, hvilket rykker ham forbi Hamilton, op på tredje pladsen, men efter de to Ferrarier, der begge kun har testet med de hårde dæk.
DC forbedrer også sin tid, hvilket bringer ham og Red Bull raceren op på en 5. plads.

Fernando Alonso er igen ude og vise gode takter, hvilket bringer ham op på en 6. plads efter de første 48 minutter. En tid der dog er 1,2 sekund langsommere end Räikkönens bedste.

Efter den første time, er det de to Ferrari piloter, der leder feltet an, med Kimi forrest, mens de to McLaren piloter indtager de følgende placeringer, med Kovalainen forrest igen. Kun to tiendedele skiller de to forreste. Kubica ligger 5 i BMW Sauber.

David Coulthard viser, at der er gang i Red Bull raceren og rykker forbi de to McLaren biler, helt op på P3. Samtidig bruger Bourdais lide mere end asfalten til at komme rundt, men holder bilen kørende og kommer tilbage på banen.

Kovalainen finder sig dog ikke i at blive sat tilbage af den erfarne skotte og kører sig igen op som nummer tre. Hullet op til Ferrari er nu nede på lige under to tiendedele til Massa og lige under fire tiendedele til Kimi, der ikke har sat hurtige omgange på det sidste, men holder fast i placeringen som P1.

Massa forbedre sin tid, men ikke nok til at komme forbi Kimi, der for tiden er i pit. Brasilianeren, der har vundet de sidste to år på denne bane, har det tydeligt rigtigt godt her og vil helt sikkert gøre som i Bahrain, alt for at holde momentum.

Mens Alonso virker som om, at han har det godt med Renaulten og får den rundt på banen i en fin tid, lader det modsat til, at Piquet ikke rigtigt kan finde den rette opsætning med sin Renault. Hvilket betyder at han befinder sig på en skuffende 18. plads.

Med under ti minutter tilbage af den anden træning, er det stadig de to Ferrarier der fører an, men det er noget Kovalainen vil ændre på, med bløde dæk. Det ser dog ikke ud til at lykkes.

I de døende minutter, rykker Hamilton op på P2, med bløde dæk, hvilket betyder at han kiler sig ind mellem de to Ferrarier.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER