I Formel 1 stjæler man, hvor man kan. Derfor ligner bilerne hinanden så meget for der går ikke lang tid før en god ide sidder på en anden bil.
Tyrrell indførte den løftede næse i 1990 og blev gennem de næste fem år kopieret af alle andre teams, så den i mange år var en del af Formel 1 bilernes aerodynamiske design.
BMW indførte tyrehornene
McLaren indførte tyrehornene, som BMW endte med at kopiere. McLaren indførte brovingen osv.
De sidste to nye aerodynamiske innovationer, hajfinnen og Ferraris nye næsehul, er ved og vil blive kopieret af andre teams. Således siger BMW Saubers tekniske chef Willy Rampf, at BMW nu vil eksperimentere med en lignende næse, og teste den i vindtunnellen i Hinwil.
Til Motorsport Aktuell udtalte Willy Rampf: ”Jeg er helt sikker på, at det også vil virke på andre biler, så vi vil tage et kig på den.”
Red Bull Racing fik mange til at spærre øjnene op, da de i vintersæsonen debuterede hajfinne-motorcoveret. En ide som stammer helt tilbage fra 1994, hvor Penske Racing indførte hajfinnen på deres revolutionerende og dominerende PC23 chassis i IndyCar serien.
Med inspiration fra Penske PC23 fra 1994 har Red Bull indført hajfinnen i Formel 1.
Hajfinnen vil være at finde på den nye Scuderia Toro Rosso STR3 og Renault testede hajfinnen ved testen i Barcelona op til det spanske Grand Prix siden brugte den i løbet. Ifølge Pat Symonds fra Renault, var den medvirkende til, at Renault hentede tre tiendedele på de nærmeste konkurrenter.
Nu overvejer Sam Michael fra Williams at teste hajfinnecoveret igen. Coveret er tidligere blevet testet i vindtunnellen hos Williams, men blev dømt ude, da det ikke gav den forventede effekt på de fleste normale racerbaner.
Til Motorsport Aktuell udtalte Sam Michael: ”Det er ikke alt vi eksperimenterer med internt, som kommer på bilen. Måske med deres konfiguration virker det bedre, så vi vil måske prøve at få det til at virke for os i fremtiden.”
Mon ikke vi kan forvente at se flere hajfinnecovers med tyrehorn og hullede Ferrari næser i fremtiden?