'102 løb uden nogen sejr' står der i øjeblikket på Jenson Buttons cv. Den første sejr lader vente på sig, og selv om der er mange, som håber Jenson Button snart får sin første sejr i Formel 1, så siger flere eksperter, at den godt kan lade vente på sig.
Hypen omkring Jenson Button som Englands næste verdensmester lever stadig, men den er forstummet en del. John Watson som blandt andet har kørt for McLaren i starten af 1980'erne og som de fleste af os husker fra de mange år som Formel 1 kommentator på Eurosport siger nu, at Jenson Button ikke er gjort af mestermateriale.
End ikke top 3 siger han, og siger, at hvis Michael Schumacher havde kørt for BAR, så havde holdet taget deres første sejr for lang tid siden.
”Jeg er overbevist om, at hvis Michael Schumacher havde været hos BAR, så ville de have vundet løb.”
Jenson er ikke VM materiale siger flere eksperter.
Pat Symonds fra Renault, som havde Jenson Button under kontrakt i 2001 og 2002 siger, at han heller ikke ser Jenson Button som en rigtig topkører.
“Jenson Button er ikke en første divisionskører. Man har en andendivision, som har sine Giancarlos, Barrichellos, Montoyas og selvfølgelig Jenson. Han er uden for top 3, men indenfor top seks.”
John Watson siger, at de to Williams fiaskoer, hvor han først ville og siden for alt i verden ville undgå at køre for Wiliams har ødelagt en del af den respekt, som Jenson Button nød.
Der er dog en del mennesker som tror, at Honda og Jenson Button kommer til at vinde mindst et løb i år.