Hvis man overværede weekendens DTM løb fra Oschersleben på den tyske tv-station ARD, så man den unge Toro Rosso kører Sebastian Vettel selv svare på spørgsmålet omkring en fremtid hos Red Bull Racing. Naturligvis ville han ikke sige noget, men det smil han svarede med kunne næsten ikke misforstås.
Det tyske motorsportsblad Auto Motor und Sport citerer Sebastian Vettel.
Mit fokus er på Barcelona og resten af sæsonen. Lad os først tænke på denne sæson.”
En god måde at tale lidt uden om det som alle forventer. Den unge Vettel rykker op til Red Bull Racing i 2009. Alene det at Sebastian Vettel blev indkaldt til at teste RB4 for Red Bull frem for Red Bulls officielle testkører giver et fingerpeg på dette.
Helmut Marko, der er rådgiver hos Red Bull Racing svarede for et par uger siden til Autosport på spørgsmålet om en tysk fremtid hos Red Bull.
”Jeg tror det, ja.”
Sebastian Vettel lægger røgslør over Oschersleben
“Han er speciel og meget udviklet for sin alder. Han kan være aggressiv i bilen, men han er også teknisk og veltrænet. Red Bull har arbejdet sammen med ham i otte år og kontrakten løber stadig et par år endnu.”
Teamchef Franz Tost fra Toro Rosso roser også Sebastian Vettel.
”Han er en af de bedste unge kørere. Han har kørt race de sidste 15 år så fra den køremæssige side er han meget moden. Han er også meget dygtig og jeg tror det er en af nøglerne til hans succes.”
Mathias Ekström og Sebastian Vettel ved DTM løbet i Oschersleben 2008
”Sebastian er på et højere niveau end mange andre kørere; både i og udenfor cockpittet.”
Samtidig er David Coulthard begyndt at tænke over fremtiden. De nye regler for 2009 med kolde slicksdæk og reduceret downforce. Naturligvis siger David Coulthard det ikke direkte, men læser man mellem linierne på ITV, hvor David Coulthard har skrevet i sin klumme, så er David Coulthard måske begyndt at tænke over fremtiden.
Skal Sebastian Vettel skifte til Red Bull Racing, så skal David Coulthard eller Mark Webber forlade Red Bull holdet efter denne sæson.
“Jeg er nysgerrig over hvordan regelskaberne vil håndtere de implikationer, det skaber (kolde slicks og reduceret downforce) fordi hvis bilerne kører 10-15 km/t hurtigere for enden af langsiden, så er der væsentlig mere energi, der skal absorberes I tilfælde af et uheld. Jeg føler også, at der er en grundlæggende bekymring omkring forbuddet mod dækvarmere.”
David Coulthard bekymrer sig om fremtiden
“Det kan ikke være godt med store fartforskelle mellem bilerne. Det værste tilfælde er et uheld, for eksempel i Monaco mellem en bil, der kører langsomt på ideallinien på kolde dæk og en anden er på vej i fuld hastighed.”
“Jeg ved nogle folk vil sige, at motorracing er farligt og det må være op til kørerne at håndtere de udfordringer de møder – men dette virker som en unødvendig ekstra risiko uden noget rigtigt formål.”
Med den mængde uheld David Coulthard har været involveret i de sidste to år, så kan man godt forstå, hvorfor den aldrende kører er bekymret. Men en kører der først bliver bange er til fare for andre på banen, så det er ikke utænkeligt at den skotske kører finder en anden plads end kørersædet at tilbringe løbsweekenderne i 2009.