Super Aguri er på vej Barcelona, hvor de håber, at de kan stille til start i løbet på søndag. Endnu hersker der dog tvivl omkring dette, da Aguri Suzukis lille Formel 1 hold stadig mangler penge. Ifølge Auto Motor und Sport, så er der igen forhandlinger imellem Super Aguri og Magma Group.
Efter sigende sidder Honda med ved forhandlingerne, og der skal skriftlige garantier på bordet før de vil bake op om Super Aguri denne weekend. Super Aguri har til Barcelona taget Daniele Audetto med. Daniel Audetto som er managing director for Super Aguri har været fraværende indtil nu.
Takuma Sato er på vej til Barcelona. Om bilen kommer ud at køre må vi stadig vente et par dage på at finde ud af.
For at par dage siden skrev vi, at Gerhard Berger rejste rundt i de mellemøstlige stater for at forhøre omkring muligheden for et opkøb af Dietrich Mateschitzs 50% af Toro Rosso aktierne. Nu skriver Motorsport Aktuell, at udsigten til 50% af Toro Rosso har gjort det mere attraktivt end 100% af Super Aguri.
Husk at du søndag kan se om Super Aguri stiller til start i løbet i Barcelona i biograferne Palads i København, BioCity i Odense eller BioCity i Århus.