• Forside

Bernie pressede på for at Nico Rosberg skulle komme i Formel 1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/3 2006 klokken 15:03

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Keke Rosbergs søn Nico bliver et spændende bekendtskab at følge i Formel 1. Debuten med Williams er meget nærliggende, da han allerede for et par år siden testede for Williams holdet for første gang.

Williams var også det hold faderen Keke kørte for, da han vandt VM, og det skaber en historie og en synergieffekt, som Formel 1 har godt af. Derfor opfordrede Bernie Ecclestone Frank Williams til at tage chancen med Nico Rosberg.


Nico Rosberg og FW28.

Der er da heller ingen tvivl om, at Nico Rosberg har en mindre fanskare, som glæder sig til at se, hvad han kan. Bernie Ecclestone angiver grunden til at han gerne så Nico i Formel 1.

”Han er eminent. Jeg tror han kan køre i sin fars fodspor,” siger F1 bossen. "Jeg glæder mig til at se, hvad Nico Rosberg kan få ud af Williams FW28 i weekenden."