Nick Heidfeld er den bedste kører i en direkte duel mod Lewis Hamilton siger Heinz-Harald Frentzen. Nick Heidfeld er bedre til at udvikle en bil lyder forklaringen, og i en trekamp så hård som den i år, så kan det være udslagsgivende.
”Hvorfor? Fordi Nick Heidfeld er bedre end Lewis Hamilton. Når tre teams er så tætte på hinanden, så er kørere som er i stand til at fremme udviklingen endnu mere vigtige.”
Udtalelserne fra Heinz-Harald Frentzen blev givet til det tyske SportBild under et interview fra Dubai, hvor Heinz-Harald har deltaget i sæsonens sidste Speedcar løb. Men ikke kun Heinz-Harald er ude med den negative kritik efter Hamilton.
Nick Heidfeld er en bedre kører og bedre til at udvikle en Formel 1 bil. Derfor vil han og BMW vinde over Lewis Hamilton og McLaren.
Jacques Villenueve mener Lewis Hamilton sidste år var respektløs overfor den dobbelte verdensmester Fernando Alonso. Lewis burde have været mere ydmyg overfor Alonso og brugt 2007 som et læreår.
”Det havde været mere passende, hvis Hamilton havde behandlet Alonso med lidt mere respekt. Jeg brød mig ikke om den behandling, og det var meget skuffende at se ude i det åbne.”
Jacques Villenueve siger selv, at han brugte 1996 som et læreår, selv om han ret tidligt på 1996 sæsonen meldte ud, at han troede på den store gevinst.
”Jeg var der for at lære og jeg ønskede at lære, noget som Hamilton ikke virkede til at ville sidste sæson i selskab med en dobbelt verdensmester.”
Og så kan man ikke sammenligne Jacques´ forhold til Michael Schumacher med sidste års forhold mellem Alonso og Hamilton.
Lewis Hamilton var respektløs overfor Fernando Alonso.
”Jeg respekterede ham altid,” sagde Jacques Villenueve til den mellemøstlige avis Gulf Times.