Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/4 2008 klokken 13:04
Pressemeddelelse den 9. april 2008:
"Biografen kan bruges til andet end store filmoplevelser - Store sportsoplevelser er selvskrevet til ”the silver screen”!
Det er derfor os en stor glæde at kunne tilbyde landets rigtig mange Formel 1 entusiaster en anderledes og stor biografoplevelse, når Palads København, BioCity Odense & BioCity Aarhus viser 6 Formel 1-løb på det store lærred i HD kvalitet.
Ambitionen er at vi til næste sæson viser samtlige Formel 1 løb direkte i vore biografer landet over.
De 6 løb er:
Vi starter allerede d. 27. april, hvor vi viser Grand Prix fra Circuit de Catalunya, Spanien. Banen er top-moderne og ligger midt i Barcelona. Her er det vigtig med en god 'pole position', da banen er svær at overhale på.....
Næste Formel 1-søndag er d. 11. maj, hvor løbet køres i Tyrkiet. Stemningen og opbakningen på Otodrom i Istandbul er helt fantastisk, og alle 58 omgange bliver helt sikkert nervepirrende spændende.
Så skal vi vente helt til d. 7. september før næste løb køres. Denne gang lægger den klassiske bane Spa-Francorchamps i Belgien hus til det gigantiske omrejsende Formel 1-show! Banen ligger midt i Ardenner-bjergene.
D. 14. september køres der løb i Italien på den super hurtige Monza bane. Listen med legendariske sejre og fatale uheld er alenlang. Men med en tophastighed på op mod 350 km. i timen skal man holde koncentrationen fra ende til anden.
Singapore lægger hus til Grand Prix d. 28. september - eller nærmere betegnet Singapores gader gør.
D. 19. oktober viser vi Grand Prix fra Shanghai International Circuit. Banen er en af de allernyeste og premieren fandt sted i 2004 - derfor - ikke overraskende - har det været den dyreste bane at bygge til dato.
Vi viser alle løbene i biografernes største sal. Det er med engelsk kommentator.
Forsalget starter den 10. april kl.09:30.
Billetter bestilles på: 70 13 12 11."