Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/4 2008 klokken 15:04
”Anklagerne mod mig, er helt og holdent falske.” udtalte Max Mosley.
Der florerer en video, hvor man kan se FIA præsidenten deltage i sadomasochistiske aktiviteter, angiveligt med nazi undertoner, som dog er noget svære at få øje på, hvilket Mosley også understreger.
”Der er noget der tyder på, at der er nogle der ønsker at skade min person, hvorfor de har udsendt denne video, med de falske anklager,” kom det yderligere fra Mosley. ”Jeg har været i kontakt med politiet, der har bekræftet, at jeg er blevet udsat for falske anklager.”
Mosley deltager ikke i det kommende Grand Prix i Bahrain. Ikke fordi han personligt har et problem med det, efter skandalen, men fordi han ikke vil udsætte den kongelige familie fra Bahrain for mulige pinlige situationer.
Men ifølge Mosley er det værste ikke presset på ham selv, men det hans familie er blevet hevet, igennem som følge af de falske anklager.
Han undskylder for sin opførsel med de 5 prostituerede, men siger samtidig, at det hører under privatlivets fred og at han fordømmer dem der har jagtet ham på den måde, for at få en skandale i hus.
Samtidig afviser han, at dette skulle få ham til at træde tilbage som præsident for FIA.
”Jeg har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra hold i alle motorsportsklasser, som alle kan se, at beskyldningerne ikke har noget på sig,” sluttede FIA præsidenten.