• Forside

Trulli presser Toyota

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/1 2006 klokken 12:01

Italieneren Jarno Trulli lægger nu pres på sit team, Toyota, for at få kontrakten for årene efter 2006 på plads.


Jarno Trulli, der siden 2004 har slået sine folder hos Toyota, har nu givet offentligt udtryk for at der er en lind strøm af gode tilbud til ham fra andre teams, og at han derfor ønsker at kende fremtidsplanerne hos sin nuværende arbejdsgiver.


Trulli lægger dog ikke skjul på, at han ser store perspektiver i at fortsætte karrieren hos Toyota.


”Alle ingredienserne er til stede,” fortæller den 31-årige kører til det italienske sportsmagasin Tuttosport. ”Der er alle ressourcerne til at vinde, så jeg har ingen grund til at skifte.”


Men en sæson går som bekendt hurtigt, og italieneren vil derfor gerne vide hvor han står.


”Jeg har kort og godt brug for at vide hvad de vil, og derefter vil jeg handle i forhold til det,” slutter Trulli.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.