Pitten bliver brugt til mange forskellige bgivenheder, både før og efter løbet. Her er det de smukke Formula Unas, der bliver fotograferet. Brasilien 2006
I timerne før et Grand Prix bliver afviklet, er pitlanen et sammensurium af mennesker, der alle lige skal hilse på hinanden. Pitlanen lægger asfalt til filmstjerner, sportsfolk, præsidenter og konger, og pressefolkene flokkes om dem. Men det lille stykke vej mellem pitvæggen og garagen, er meget andet end bare en mulighed for at se nogle kendte. Løb bliver vundet - og tabt - i pitten.
Et pitstop er et af de mest spændende øjeblikke i et Formel 1 løb. Teamet er i fuld beredskab, når en af deres biler kommer i pit. Ethvert afbræk i løbet, får hjertet i brystet på pitcrewet til at gå hurtigere, for nu er det dem der skal præstere det ypperste.
Disse eksperter, der er iklædt noget der mest minder om månevandringsudstyr, selv under de varmeste løb, springer op af stolene og er klar til action. Nu begynder deres løb, og hvert splitsekund tæller.
Når en Formel 1 sæson starter, har et almindeligt team allerede gennemført 150-175 prøve pitstops hjemme på fabrikken. Det er ikke noget under, at hvert medlem af crewet ved nøjagtig hvad hans job er. Det der med første øjekast ligner 22 mand der hektisk løber frem og til mellem hinanden uden mål og med, er i virkeligheden en nøje koreograferet ballet. Hurtighed og nøjagtighed er de to nøgleord, der er essentielle i pitten.
Giancarlo Fisichella, Spaniens Grand Prix 2006
Dem der udgør et pitcrew, laver meget andet end bare at skifte dæk og fylde brændstof på bilen. hjemme på fabrikken, har de almindelig jobs som mekanikere, truck-førere, chauffører og så videre. Når man forlader fabrikken for at køre eller flyve til et løb, rejser det sammentømrede pitcrew med, hver med deres rolle. Det kan være, at ham der holder donkraften foran, er ganske almindelig mekaniker derhjemme, eller at ham der holder brændstofslangen, også kørte en af de store lastbiler med udstyr.
Under en løbsweekend, har hvert medlem en helt specifik rolle at udfylde. Selvfølgelig bliver der skruet på bilerne, men i det øjeblik det gælder og bilen er ude på banen, så sidder pitcrewet klar lige så længe det varer.
Der dukker masser af spørgsmål op hver gang en bil kommer ind i pit. Sidder brændstof slangen rigtigt? Er hjulmøtrikken sat lige på? Skal frontvingen justeres? Kan køreren se noget ud af visiret? Er der fri bane?
For køreren, der sidder fastspændt i sit sæde, ude af stand til at gøre andet end at vente, er tiden i pit en slags limbo. Det er et grænseområde mellem håb og frygt. Men for det meste, er det udelukkende deres position på banen de skal frygte, for der findes så mange sikkerhedssprocedurer i Formel 1 i dag, at pitcrewet næsten altid kan løse en pludselig opstået situation på en brøkdel af et sekund.
David Coulthard og Felipe Massa er lidt uenige om, hvem der skal først ud af pitten. En af de situationer, der kan være afgørende. Barcelona 2007
Et godt eksempel på hvor sikkert det er, så vi i Spanien i 2007. Felipe Massa var inde i pitten og da han var ved at være færdig med brændstof-påfyldningen, udbrød der kortvarigt en brand. Den skyldtes en forsvindende lille mængde brændstof, der ramte den ekstremt varme udstødning. En brøkdel af et sekund senere, stod der flammer omkring det bagerste af Massa´s bil, men selv opdagede han intet og få sekunder senere, uddøde branden af sig selv. Se eventuelt forsiden af BMF1´s optakt.
Når en Formel 1 kører, skal i pit, handler det ikke kun om at nedsætte farten til det rigtige antal kilometre. Han skal passe nøje på, at ramme pitlanen med så høj fart som muligt, så sent som muligt, men stadig uden at overskride de 100 km/t det er tilladt at køre (80 km/t under træning.)
For hver kilometer over den tilladte hastighed, bliver køreren straffet med $250. I ekstreme tilfælde, kan køreren udelukkes fra et løb, hvis det anses som direkte uforsvarligt og til fare for andres liv.
Som regel bliver en kører straffet både med bøde, men også med en drive-through straf, hvor køreren skal ind i pit, holde hastigheden under de tilladte antal kilometre, og derefter ud igen. Det kan være afgørende for kørerens position på banen.
Pitlanen i Formel 1 er opdelt i to dele. Området ved pitvæggen, hvor teamcheferne og chefingeniørerne sidder, hedder fastlane. Det er her bilerne kører, når de skal til og fra deres respektive garage. Teamet gør deres kontrol-center klar ovre ved pitvæggen, ved fastlane. Det indeholder som regel fire sæder og et hav af teknik.
Lewis Hamilton i pitten hos McLaren-Mercedes. Melbourne, Australien 2007
Computere, 15-18 skærme, radio-antenner, hundredvis af meter kabel og meget mere. Under et løb, er det her hver kører får besked på at ændre på brændstoftilførslen, eller komme i pit på et bestemt tidspunkt. Disse sæder kan man ikke købe sig til.
Den anden del hedder inner-lane, og indenfor dette område, er der kun et specifikt område pitcrewet må arbejde. Efter arbejdet er udført på bilen, skal de trække sig tilbage til garagen øjeblikkeligt.
Pitlanen spiller også en vigtig rolle i forbindelse med afviklingen af starten på et løb. Hvis en kører ikke er på banen inden femten minutter før opvarmingsomgangen skal begynde, må starte fra pitlanen. Han skal så sidde og afvente hele feltet køre forbi ude påbanen, før han selv må køre.
Et eksempel på det, var da Michael Schumacher kvalificerede sig til Monaco´s GP. Han missede indsvinget til La Rascasse, men blev straffet for at opholde de bagvedkørende, blev sendt ned på en 22. plads på gridden, men valgte at starte fra pitten. Han sluttede løbet som nummer fem.
Lewis Hamilton holder lige mellem fastlane og inner-lane
For alle pitcrews gælder det om at fuldføre pitstoppet så hurtigt og sikkert som muligt. Et piststop kan være mere spændende end selve løbet, især hvis der er kørere, der kæmper mod hinanden, kører ind i pit på samme tid. Så træder de 22 mænd ud af garagen og udfører deres helt specielle ballet, af timing, koordination og præcision.
Enhver løbsstrategi står og falder med pitstoppene. Ikke bare er de spændende opvisninger på kanten af banen, de gør også løbenen mere interessante og mere spændende for fansene.
Allerede flere dage før den første træning, som regel om tirsdagen, ankommer teamet og går med det samme i gang med at pakke alle deres ting ud. Alt har en helt speciel plads i garagen, og alle ved hvor tingene skal være, da der bliver udarbejdet præcise diagrammer over skruenøgler, møtrikker, ja faktisk alle ting.
For at få en idé om, hvor hurtigt et pitcrew arbejder, kan du her følge et pitstop, sekund for sekund.
Manden med slikkepinden, som den kaldes, indikerer hvor bilen skal ind. Bilen er kommet ind og holder stille.
Manden med slikkepinden, vinker køreren ind i den rigtige boks
1. sekund:
Begge af de såkaldte jack-men, dem der holder forreste og bagerste donkraft, løfter bilen op. Ved hvert hjul, er der en hjulmand. Hans job er at fjerne møtrikken der holder hjulet på plads. Brændstofslangen påsættes og man begynder påfyldning.
2. sekund:
Hjulene tages af, og de nye er allerede klar.
3. sekund:
Fire nye hjul sættes på bilen. Luftindtag tjekkes for skidt og snavs.
4. sekund:
Hjulmøtrikken skrues på igen. I samme øjeblik den sidder fast, giver hjulmanden tegn til manden med slikkepinden, at hjulet er klart.
Når alle fire hjulmænd giver tegn, sænker jack-mændene deres donkrafte.
Hvis det er nødvendigt, bliver der ændret på vingernes vinkel.
Slikkepindemanden drejer skiltet fra "stop" til "1. gear."
5.-10. sekund:
Hjulmændene træder væk fra bilen.
En hjulmand renser visiret på kørerens hjelm.
Et lys på brændstofslangen indikerer endt påfyldning.
Slangen fjernes.
Manden med slikkepinden orienterer sig konstant om den øvrige trafik og når der er frit løb og alle i pitcrewet er klar, hæver han pinden og køreren forlader området.
Rubens Barrichello, Honda RA107. På vej ud af pitlanen. Spanien 2007