• Forside

Er Renault bedre end de giver sig ud for?

Ferraris anden testpilot, Marc Gene, beskylder Renault for ikke at vise deres sande jeg under de hidtidige tests. Gene er sikker på, at de er langt bedre end de viser og køreren tror, at vi skal forvente os meget af dem i 2008.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/2 2008 klokken 21:02

Marc Gene beskylder landsmanden Fernando Alonso, og hans Renault hold, for at vise sig svagere end de virkelig er, for at vildlede de andre hold til at tro, at de stadig har store problemer.

Gene er dog sikker på, at Ferraris 2008 racer, vil være feltets stærkeste bil når Formel 1 feltet tager hul på en ny sæson, om en lille måneds tid, i Australien.

”Der er ikke mange der er i tvivl om, at Renault er dem, der har brugt mest tid på deres 2008-racer,” kom det fra Gene. ”De vidste ret tidligt, at deres 2007-racer ikke var noget værd, så derfor droppede de den totalt, for at udvikle den perfekte 2008 racer.”

”Jeg tror, at det er meget muligt, at vi ser en ulv i fåreklæder, når Alonso og Renault tester med meget langsomme tider,” sluttede Marc Gene, der vil være med Ferrari rundt til samtlige løb i 2008.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.