• Forside

Ecclestone: ”Ingen racisme i Formel 1”

Da der var påstået racisme mod Lewis Hamilton under en test i Spanien, var det ifølge Bernie Ecclestone ikke noget, der er kommet for at blive, men derimod et enkeltstående tilfælde, som intet har med Formel 1 at gøre. ”Jeg tror ikke engang det var Formel 1 fans, end ikke fans af Alonso.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/2 2008 klokken 16:02

FIA har lanceret et tiltag mod racisme efter hændelsen, et tiltag Bernie Ecclestone intet har imod, men som han ser som ganske overflødigt.

”Efter hændelsen i Spanien har vi intet set til racisme, og det selv om der er blevet testet i Spanien sidenhen,” kom det fra Formel 1 bossen.

”Der er ikke noget der tyder på, at det var Alonso-fans der kom med racistiske udmeldinger overfor Hamilton, noget de tilmed sidenhen selv har bekræftet og fortalt at de fortrød,” kom det yderligere fra Ecclestone, som heller ikke mener at der var tale om Formel 1 fans.

I næste uge, vil FIA skyde en ny kampagne i gang, der hedder ”Racerløb mod racisme”. Denne kampagne har Ecclestone intet imod, men han mener, at den er helt overflødig.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.