Ferrari viser skræmmende styrke. I en bil som burde være langsommere kørte verdensmesteren Kimi Raikkonen en fantomtid. I en bil uden traction- og launch control. Konkurrenterne skal grave dybt for at opnå samme udvikling inden sæsonstarten i Australien.
Vejret var mildere i dag end det havde været mandag. Kimi Raikkonen simulerede en Grand Prix weekend, og gennemkørte de tre kvalifikationsomgange, mens Ferrari testkører Luca Badoer arbejdede på at finde nye opsætninger til F2008.
Toyota havde en problematisk dag. Jarno Trulli havde overtaget for Kamui Kobayashi og måtte bruge en del tid i garagen. Timo Glocks dag var noget bedre, og han fik arbejdet en del med en masse opsætninger, som skulle se lovende ud.
Tiderne fra dagens test fra Bahrain stammer fra Ferrari og Toyota
Plads |
Kører |
Team |
Tid |
Antal omg. |
1. |
Kimi Raikkonen |
Ferrari F2008 |
1.30.595 |
77
|
2. |
Luca Badoer |
Ferrari F2008 |
1.32.230 |
64
|
3. |
Timo Glock |
Toyota TF108 |
1.32.889 |
71
|
4. |
Jarno Trulli |
Toyota TF108 |
1.33.379 |
60 |
Til sammenligning af Kimi Raikkonens tid kan nævnes, at Felipe Massa besatte pole position sidste år i Bahrain i tiden 1.32.652. Godt nok er forudsætningerne forskellige, men at hente to sekunder i en tid, hvor FIA arbejder på at bremse udviklingen er godt gået, og afhængig af ens tilhørsforhold lover det enten godt eller skidt for sæsonen.