• Forside

Ingen Ferrari aftale - endnu!

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/3 2006 klokken 11:03

Efter at man blandt andet her på BMF1.dk i går kunne læse, at Ferrari og Kimi Räikkönen nu angiveligt skulle være en realitet, er den tavse finne nu selv på banen.

Ifølge Kimi Räikkönen selv afviser han blankt, at der allerede nu skulle være en underskreven kontrakt på plads, der sikrer ham et sæde i den italienske bil fra den kommende sæson.

”Jeg er ikke Ferrari pilot,” kom det fra Kimi, der tilføjede: ”Endnu.”

Hermed siger han så også, at det nok kun er et spørgsmål om tid, inden de to parter er blevet enige og finnen offentliggøres som Ferrari pilot.

Kimi Raïkkönen understreger dog, at han sagtens kan skifte til Ferrari, selvom Michael Schumacher bliver på holdet, hvilket der ellers har været rygter fremme om aldrig ville ske.

”Hvad Michael Schumacher beslutter sig for, har intet med mig at gøre,” understregede den kortfattende verdensmesterkandidat.

Hvis denne udtalelse fra Räikkönen skulle være en afvisning af rygter, må man sige, at han ikke slap ret godt fra det.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER