Efter en 2007 sæson fyldt med snyd er der allerede nu spekulationer omkring snyd i 2008. Jarno Trulli siger, at Toyota har informationer, der kan anklage flere teams for at have hacket 2008 ECU’en og lavet ulovlig traction- og launch control. Vrøvl, siger Max Mosley.
Max Mosley fortalte journalister i London.
“Det er rigtig irriterende, når folk siger den slags. Først og fremmest skal man bryde ECU’ens sikkerhed, og siden skal man deaktive vores ´spion´, der vil fortælle os hvis nogen prøver på noget.”
Jarno Trulli i Toyota TF108 har ikke fået ros fra Max Mosley efter han har insinueret, at visse teams snyder.
Problemerne skyldes, at sådanne rygter sætter en masse mistro i gang. Som i 90´erne hvor rygter om snyd fik FIA til at fjerne forbuddet mod traction- og launch control.
”Og hvad skete der lige? De stallede alle sammen, ingen af launch systemerne fungerede. De snød ikke, men det var opfattelsen, at de gjorde.”