Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/1 2008 klokken 12:01
Scuderia Toro Rosso starter sæsonen med en modificeret STR2 udgave, men når først sæsonen går i gang så vil Toro Rosso lancere STR3. En bil som kommer til at minde meget om RB4 chassiset, som Red Bull Racing præsentede for et par uger siden.
Sebastian Vettel og Sebastien Bourdais starter sæsonen med STR2B chassiset. Det kunne lyde som en ulempe, men Sebastian Vettel tror det kan betale sig.
”Lad os nu vente og se om vi ikke vil gøre det bedre med gennemtestet materiale, mens andre først skal have kureret børnesygdommene.”
Der foreligger dog ikke en officiel launch dato, men meget kunne pege på en præsentation op til det tyrkiske Grand Prix, måske op til Monacos Grand Prix.