• Forside

Mindst et team forsvinder i 2008

Hvis man spørger FIAs præsident, Max Mosley, så er han lagt fra sikker på, at samtlige teams overlever 2008. Det er de private teams, som kæmper med økonomien og især ét hænger stadig med en vis legemsdel i vandskorpen.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 29/1 2008 klokken 11:01

FIA’s præsident, Max Mosley, vil ikke sætte sin pensionsformue ind på, at samtlige teams overlever den kommende sæson.

Oprindeligt var det ventet, at gridden skulle byde velkommen til et 12. team, men Prodrive trak sig lige før lukketid på grund af problemer med reglen om kundebiler. Det var planen, at McLaren-Mercedes skulle være donor til projektet.

Af de eksisterende teams er Super Aguris økonomiske helbred det dårligste. Med kun 47 dage til det første Grand Prix i Melbourne sender det lille japanske team dårlige vibrationer, idet man end ikke har annonceret sit kører line-up for 2008.

På grund af dårlig økonomi kan Super Aguri være på vej ud af billedet i 2008. Her er det Takuma Sato i Super Aguri SA07.

På spørgsmålet om hvorvidt Mosley regner med at se samtlige teams i startbåsene til marts, udtaler præsidenten: ”Jeg ville ikke sætte mit liv ind på det. Jeg tror det… men man kan aldrig vide sig sikker.”

Nyhedsbureauet ’PA Sport’ har spurgt præsidenten, om han mener, at sæsonen så i det mindste kan slutte med samtlige, startende teams.

”Ikke meget,” siger han.

Af samme årsag har FIA indført en række omkostningsbegrænsende foranstaltninger, som skal lette de økonomiske byrder hos især de private teams, men virkningen vil ikke kunne ses lige med det samme, indrømmer han.

”Så vidt vi kan se, vil et normalt fungerende team kunne starte. De er tegnet ind til dette års mesterskab, og vi forventer at se dem i Melbourne,” konkluderer Mosley.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER