• Forside

Tysk racerkører kritiserer Mercedes

Hvorfor har Mercedes ikke haft en tysk Formel 1 kører i over 50 år? Det er ikke fordi de ikke har haft chancen, men heller ikke i 2008 er der tysk blod bag rattet. End ikke i en testkørerrolle. Det undrer Michael Bartels.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/1 2008 klokken 20:01

Den tyske racerkører, Michael Bartels, forstår ikke Mercedes' tilsyneladende frygt og manglende støtte til tyske racerkørere i Formel 1. BMW har intet imod tyske racerkørere. Det er over 50 år siden Mercedes sidst havde en tysk Formel 1 kører.

Michael Bartels forsøgte i 1991 at kvalificere en Lotus i Formel 1, men forgæves. Efter fire løb blev han erstattet. Michael Bartels var dengang mest kendt som Steffi Grafs kæreste, men slog siden igennem i sportsvognsverden.

Nick Heidfeld er det tætteste Mercedes har haft en tysk kører i mange år


I 2007 kørte Bartels en Maserati MC12, men han undrer sig over, hvorfor en af Tysklands stoltheder ikke har givet en tysk kører chancen.

Man kan kun give ham ret. Nick Heidfeld var oprindelig tiltænkt en plads hos McLaren, men vi ved alle, at det ikke blev til noget, da McLaren og Mercedes valgte Nick Heidfeld fra til fordel for rookien Kimi Räikkönen. Og det efter at Mercedes havde skabt West Competition F3000 teamet for netop at få Nick Heidfeld klar til Formel 1.

Adrian Sutil kunne være blevet Mercedes kører, hvis Mercedes havde ville det

Især spekulationerne om Fernando Alonsos afløser i 2008 gav muligheder for at få en tysk kører til Mercedes. Nico Rosberg, Adrian Sutil og Ralf Schumacher er alle tyske kørere, som blev sat i forbindelse med det ledige sæde. Ralf Schumacher blev hurtigt afvist, mens Nico Rosberg og Adrian Sutil begge kunne være købt ud af deres kontrakter. Det valgte man dog ikke at gøre.

En naturlig forklaring på dette hænger sammen med det indkomsttab, som McLaren har lidt efter spionsagen sidste år. Men det betyder endnu engang, at Mercedes ikke har en tysk kører i deres fold.

Michael Bartels retter sin manglende forståelse overfor, hvad der må kunne betegnes som manglende Mercedes støtte af sine landsmænd. Specielt fordi det andet tyske mærke, BMW, i 2007 havde Nick Heidfeld, Sebastian Vettel og Timo Glock tilknyttet holdet.

“Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor et tysk mærke ikke giver en tysk kører en chance. Nico Rosberg kunne være kommet ud af sin Williams kontrakt, og selv Adrian Sutil ville være en af mine kandidater. Ralf også; han er hurtig og har stor erfaring.”

Michael Bartels forstår ikke, hvorfor Mercedes ikke vil have en tysk kører. BMW havde i 2007 kontrakt med tre tyske kørere Copyright Michael Ewert

”Det er en skam, at man ikke tænker det samme i Stuttgart,” slutter Michael Bartels.

En tysk kører hos McLaren-Mercedes ville have været perfekt. En britisk landsmand i Lewis Hamilton for McLaren, og en tysk kører til det tyske Mercedes marked. Men der går nok en del år endnu, før en tysk kører i Mercedes bliver til virkelighed.