Det gik bedre for Williams i 2007, end den ærgerlige 2006-sæson, og nu vil teamet fortsætte med at holde dampen oppe og energi-niveauet højt. Og midlet til at få teamet helt frem på gridden i 2008, er ved at bygge videre på den fjerdeplads man opnåede i 2007.
Williams har store forventninger til denne sæson, og har derfor valgt, ganske utraditionelt, ikke at afholde en officiel præsentation af deres bil. Man vil derimod kun bruge tid og penge på at gøre FW30´eren endnu bedre.
Det menes, at årsagen ligger i teamets nuværende stabilitet og gode form. Kørerne er sikret, sponsorerne er sikret rent teknisk er der ikke meget at klage over.
Sam Michaels forklarer til Autosport.com, at han følte Williams havde genvundet en del af respekten i slutningen af sidste år, takket være den forbedrede pålidelighed.
"Hele året handlede det om at gøre det på vores måde. Vores mål var at genvinde respekten og sikre at pålideligheden var god."
Williams præsentation af FW29. Jerez, Spanien 2007
"Det var ikke perfekt, da vi havde 4 DNF i sæsonen, der skyldtes mekaniske fejl, så vores mål er at få det tal ned på nul, for det er nødvendigt for at kunne vinde et verdensmesterskab."
"Der er stadig ting der skal arbejdes på og gøres bedre, såvel som præstation. Men i og med vi har et godt og stærkt fundament af pålidelighed, hjælper én enormt, til at udvikle bilens performance, for alle er fokuseret på at få bilen til at køre hurtigere."
"Jeg vil sige, at med hensyn til vores mål for 2007, så indfriede vi dem. Og vores næste mål for 2008, er at gå endnu et skridt frem," slutter Michaels.
Som sagt, inden præsentation af Williams raceren i denne omgang, men husk at checke vores side jævnligt, og se hvornår de andre teams lancerer deres biler.