Tadashi Yamashina overtog styringen fra Tsutomi Tomita og ledelsen af teamet i juli 2007. Siden da har han haft hænderne fulde og håber at kunne vende heldet for det Køln-baserede team i 2008.
Den øverste ledelse i Toyota er præget af jakkesæt og en afstandstagen der næsten udelukkende ses i den japanske forretningsverden. En verden hvor man ikke får hænderne beskidte, men tager beslutninger langt væk fra alverdens racerbaner.
Ser man på måden ledelsen er skruet sammen på, er det tydeligt at se hvorfor det tager sin tid at tage beslutninger i teamet.
Yamashina er bestyrelsesformand for Toyota Racing, under ham kommer John Howett, Præsident, under ham en vice-præsident, Yoshiaki Kinoshita. Under ham findes der en motor-chef, Luca Marmorini, en chassis-chef, Pascal Vasselon og en chef for den tekniske afdeling, Noritoshi Arai.
Jarno Trulli under kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix 2007
Først under motorchefen og chassichefen, finder vi rent faktisk de folk der er at finde på banerne, de mennesker der ved hvad der skal gøres og hvordan det sskal gøres.
En del af årsagen til Toyota´s manglende succes, er sandsynligvis netop denne måde at fordele arbejdet på. Og det er måske netop Yamashina der kan få vendt lykken for det kriseramte team.
Til det projekt er der afsat to år. Det er uvist om det er Yamashina der har fået to år, eller det er hele programmet fra Toyota. Uanset hvad, skal der ske drastiske ændringer, når TF108´eren præsenteres i Køln den 10. januar næste år.
"Vores mål for starten af året (2007, red.), var at lede den anden gruppe (her hentydes til midterfeltet, red.), og gradvist mindske hullet mellem os og de to topteams. Men til slut viste det sig, at dette var for optimistisk," siger Yamashina.
"Vi forventer mere af den aerodynamiske side og også fra den operationelle side, men jeg er optimistisk med hensyn til, at teamet ved hvad der skal gøres, for at forbedre vores performance."
"For at Pansaonic Toyota Racing kan blive stærkere, er det vigtigere at forbedre organiseringen generelt, i stedet for at stole på kun én person. Mit job bliver at mobilisere disse resourcer. Til det har jeg fået endnu to år."
Ralf Schumacher takker af hos Toyota efter sæsonen
Også Richard Creagan, Toyotas teammanager, er enig i at 2007 ikke var særlig succesfuld.
"Vi bliver nødt til at rykke nu og sikre os at vi forbedrer præstationen for den nye bil - det er hovedpunktet. Vi må også forstå de problemer vi havde i år, så vi kan implementere passende løsninger til næste år."
"Vi er på banen, repræsenterende en af verdens største virksomheder, og vi bliver nødt til at gøre dette rigtigt," slutter Creagan.