Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/3 2006 klokken 11:03
Når Formel 1 løbet bliver afviklet på Magny-Cours banen, venter der de mange tilskuere en ekstra lille godte. Ud over en parade af historiske Formel 1 biler, vil Pink Floyd også byde op til dans.
Grunden til dette skyldes, at 2006 er hundredeåret for det første Franske Grand Prixs første afvikling, og hvis man tænker på, hvilket scoop arrangørerne af Roskilde Festivalen lagde på bordet, da de offentliggjorde Roger Waters’ optræden på festivalen i år, så er der noget ekstra at glæde sig til for de mange tilskuere, som overværer fredagens træning i år.
Om aftenen afholdes koncerten, så hvis du ikke skal til Roskilde Festivalen, så er der her en ekstra chance til at opleve legenderne fra Pink Floyd.