• Forside

Spionskandalen var slet ikke dårlig

Der er mange der mener, at den store spionskandale mellem McLaren og Ferrari, har skadet sportens omdømme, i stil med cykelsportens brug af Epo, men det er der flere der mener er direkte løgn.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/12 2007 klokken 22:12

”Det har slet ikke været dårligt for sporten, snarere tværtimod,” kom det fra Niki Lauda. ”Al den omtale sporten fik, var med til at øge interessen, så det gamle ordsprog om, at dårlig omtale er bedre end ingen, holder stik her.”

Noget tyder på, at den aldrende østriger har ret, for alle sportskanaler omtaler igen Formel 1 løbende, også for de gode ting.

Også FIA præsidenten Max Moesly udtaler, at skandalen har fået folk til at se mere på den menneskelige faktor i Formel 1, hvilket har været med til at øge interessen, så heller ikke han er helt ked af den store skaldale.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.