Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 26/2 2006 klokken 20:02
Red Bull mener, at de har løst et problem med overophedning ved at foretage ændringer på chassiset på RB2.
Efter en svær vinter er holdet nu ved at finde den rigtige rytme, idet Christian Klien satte den fjerdebedste tid i Barcelona i fredags, da holdet testede sammen med Renault og Honda.
”De ændringer vi har foretaget på chassiset gør hvad vi forventede, og RB2 har et tydeligt potentiale, som vi nu begynder at se,” udtalte teamchefen Christian Horner og fortsætter: ”Klien havde en anstændig omgang hvilket viser bilen har en god fart.”
”Ingeniørene har en forståelse for hvordan bilen reagerer på ændringer og piloterne har voksende tillid til bilen potentiale.”
Testen i Barcelona skulle have været holdets sidste test inden sæsonstarten, men holdet har besluttet at teste yderligere i den kommende uge i Valencia.
”Alle på holdet arbejder igennem, så vi kan være så forberedte som muligt til Bahrain, og den sidste test i Valencia giver os tid til at få de sidste detaljer på plads,” slutter Horner