• Forside

Timo Glock alligevel på vej til Toyota?

Den tyske GP2-kører Timo Glock bekræfter i dag, at han er i dialog med både Williams og Toyota om et sæde fra næste sæson. Specielt linket til Toyota er varmt.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/10 2007 klokken 00:10

GP2-mesteren Timo Glock er måske alligevel på vej til Toyota, hvis kørerens egne udtalelser ellers står til troende. Som vi tidligere har skrevet, har Toyota hidtil afvist rygterne.

”Ja, der er to muligheder,” udtaler Glock nu til ’Autosport’. ”Toyota er den ene mulighed og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at både Williams og Toyota bestemt er to muligheder.”

”Det betyder intet, hvilket af de to teams det bliver, jeg vil bare køre,” fortsætter han. ”Jeg ser bare frem til at få et sæde. Begge teams har gode muligheder i fremtiden, så lad os se, om jeg ikke får et sæde i næste sæson.”

Timo Glock tester BMW F1.07 på en regnvåd bane.

Glock er i Brasilien for at teste for sin nuværende arbejdsgiver BMW-Sauber, men han forventer en snarlig løsning.

”Forhåbentligt indenfor den næste uges tid eller to skulle der være en afgørelse,” lover Glock.

”For øjeblikket er jeg optimist og tror, at det falder på plads, men jeg er ikke en type, som bliver alt for positiv. Jeg tror først på det, når jeg sidder i bilen og kører ud på banen for første gang,” slutter den håbefulde tysker.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER