• Forside

FIA med i McLarens garage

For at sikre at Fernando Alonso bliver behandlet fair af sit hold, McLaren Mercedes, når det sidste Formel 1 Grand Prix bliver afviklet i Brasilien om lidt over en uge, vil FIA have en official med i McLarens garage.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/10 2007 klokken 09:10

Det er ikke et initiativ som FIA har sat i værk efter de mange beskyldninger om ulig behandling af Fernando Alonso, men derimod noget som McLarens holdchef Ron Dennis har sat i værk, for at bevise sin uskyld.

Alonsos landsmand, spanieren Carlos Gracia vil ligeledes indfinde sig i holdets garage på Interlagos, men det skal dog understreges, at han ikke vil være der som FIA's repræsentant.

”Ron Dennis sendte mig en invitation til at komme med dem i garagen, hvilket jeg accepterede,” udtalte Gracia.

Gracia er dog sikker på, at der ikke vil være forskel i holdets behandling af de to kørere, da det som bekendt er en Ferrari pilot, som har mulighed for at sikre sig mesterskabet, hvis de to McLaren piloter fejler.

Dog understreger Gracia, at han vil være meget opmærksom på holdets strategi for kvalifikationen, da der har været nogle lidt mærkelige hændelser omkring de seneste kvalifikationer.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER