Hele lørdagens kvalifikation var præget af meget tætte tider. Konstant lå op til 4-5 biler indenfor en hundrede-del og det var da også til sidst, som vi jo kan lide det, at selve kvalifikationen, blev rigtig spændende.
Jenson Button, der opnåede en startplacering som nummer 6 i sidste uge i Japan(efter Rosberg måtte rykke 10 placeringer tilbage), starter som nummer 10 i morgen.
"Jeg er glad, og for at være ærlig, en smule overrasket over at være i top ti igen denne weekend," siger Button. "Det var uventet, men vi formåede at få det bedste ud af bilen i dag, og har faktisk over-præsteret i forhold til hvor vi forventede at bilen skulle kunne kvalificere sig, så det var en rar fornemmelse."
Jenson Button starter som nummer 10 i Kina. Her er vi i Japan i sidste uge
Button´s kollega i Honda-teamet, Rubens Barrichello, var også hurtig, kun 2/10-dele fra englænderen, men det var alligevel ikke nok. Hans tid gjorde, at han ikke kom videre fra Q1. Et skuffende resultat for brasilianeren, men det var også en utrolig tæt kvalifikation.
Button forventer ikke noget at morgendagens løb, men udtaler: "Vejrudsigten for i morgen, ligner at det bliver endnu et vådt løb, så vi vil give vores bedste, da point bestemt er en mulighed."