• Forside

Hjemmebanefordel til Sato

Super Aguri stjernen, Takuma Sato, glæder sig meget til at køre sit hjemmebane Grand Prix i den kommende weekend. ”Vi vil sikre os flere point, foran vores egne tilskuere,” udtaler han.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/9 2007 klokken 09:09

Efter 30 år i skyggen af Suzuka, er det nu blevet tid til igen at køre Formel 1 på Fuji banen i Japan. Et genbesøg som Super Aguri piloten, Takuma Sato ser meget frem til.

Super Aguri, der var feltets agterlanterne sidste sæson, er nu rykket væk fra bunden og har scoret deres første VM point, hvilket den lille japaner håber på at kunne gøre igen, når det rene japanske hold igen indfinder sig på hjemlandets jord.

Super Aguri, der kører med motorer samt en del anden teknik fra Honda, har flere gange formået at slå begge de store japanske hold, Honda og Toyota. Noget Sato meget gerne ser ske igen i weekenden.

fuji

Sato er især glad for at det Japanske Grand Prix er kommet til Fuji, fordi banen ligger tæt på Tokyo, hvor han selv kommer fra.

”Der er utroligt smukt omkring banen. Jeg har ofte været ude og køre på mountain bike tæt ved banen, så jeg kender området rigtigt godt,” kom det fra japaneren.

”Vi kommer til Fuji for at få flere point med hjem og holde vores forspring ned til Spyker og STR,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER