• Forside

Kommentar til Super Aguris første testdag

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2006 klokken 11:02

Det var under stor mediebevågenhed, at Aguri Suzuki i går testdebuterede den ombyggede Arrows A23 racer på Circuit de Catatalunya i går.

Takuma Sato var køreren, der debutere SA05 modellen (som er det officielle navn) på den spanske asfalt, men det blev en kortvarig fornøjelse.

Kun 10 omgange kørte Takuma Sato inden bilen ikke ville mere. Hans bedste tid var 1.30.244 meget langt efter du hurtigste, men holdet var fortrøstningsfulde efter den første test.

Mark Preston, der er teknisk chef hos Super Aguri fortalte i den udsendte pressemeddelelse, at:

”Førsteprioriteten med denne test var at begynde testarbejdet af SA05’s systemer – inklusiv det elektroniske, det hydrauliske og bremsesystemet. Selv om vores holdbarhed ikke var god i dag, det er en af grundene til at vi tester her, så tester vi for at få løst denne slags problemer.”


Takuma Sato i den modificerede Arrows med Honda motor.

”Morgenens første test blev kort på grund af et mindre hydraulisk problem, der hurtigt blev rettet. Under den regnvåde eftermiddagstest spandt Taku i hårnålen, uden at beskadige bilen, mens han eksperimenterede med ny traction control software."

"Aftenens test blev også kort på grund af et lignende problem a la det i morges. Vi vil nu arbejde hele natten og vi håber på en succesfuld testdag i morgen, når vi starter vores dækprogram til Bahrain,” slutter Mark Preston.

Super Aguris første test blev godt nok meget kort, men det vigtigste var, at de kom i gang. I dag skal Yuji Ide i bilen, hvor han skal køre kilometre nok til at kvalificere sig til en super licens. Om det lykkedes ved vi mere om i aften.