• Forside

Ferrari i modvind på Monza

Efter sidste uges fire dage lange test på Monza, er der noget der tyder på, at McLaren er tilbage i front og at Ferrari vil få det svært på deres egen hjemmebane. Noget tyder på, at deres nye aeropakke ikke virker efter hensigten.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/9 2007 klokken 15:09


Hvis man kan bruge sidste uges testdata til noget, er der meget der tyder på, at McLaren er i storform inden det italienske Grand Prix bliver skudt i gang i næste weekend.

Det er ikke ligefrem det som Ferrari havde drømt om, slet ikke når der nu også er tale om Ferraris hjemmebane.

Men om det er Ferrari der er blevet langsommere, eller McLaren der er blevet hurtigere, er ikke åbenlyst. Dog er det kommet frem, at Ferrari har testet en ny aerodynamisk løsning og at de testede med en ny olie fra Shell.

Hvis det er de nye tiltag der er problemet, kan Ferrari let lave tingene tilbage inden løbet, men hvis det er McLaren der bare er hurtigere, har de et problem.

Efter Tyrkiets Grand Prix, udtalte Ron Dennis at han så frem til at køre igen på Monza. Hvis det er fordi de er bedre, kan man så godt forstå hvorfor.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER