• Forside

Ferrari tester også i weekenden

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/2 2006 klokken 12:02

Ingen tid at spilde, må være mottoet bag Ferraris sæsonoptakt.

I den weekend vi lige er gået ud af, testede Michael Schumacher og Filipe Massa side om side på Bahrain banen i Sakhir, med fokus på test og udvikling af Bridgestone-dækkene.

Til trods for meget blæsende forhold fik Michael Schumacher tilbagelagt 93 omgange på ørkenbanen med en bedste tid, der var tre tiendedele hurtigere end Massas.

Mens Schumacher var i Bahrain hele weekenden, var Massa kun på banen om søndagen, hvor han ud over dækkene også testede nogle af 248F1 Ferrariens elektroniske komponenter.


Michael Schumacher bag skærmen

Massa fik tilbagelagt 65 omgange. Ferrari vil fortsætte deres testarbejde på Sakhir i dag.

Placering Pilot Hold Bedste tid antal omgange
01 M. Schumacher Ferrari 1:32.007 93
02 F. Massa Ferrari 1:32.307 65

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.