Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/8 2007 klokken 13:08
Efter de første 90 minutter i Tyrkiet, er det ikke bare en let rød dominans vi har været vidner til, men en total dominans af Ferrari, hvor Kimi Räikkönen var hurtigste mand med en tid på 1.27.988.
Første træning bød også på nogle sjældne tekniske problemer i McLaren stalden. Det var Lewis Hamilton det gik ud over, hvilket betød at briten kun fik kørt 10 omgange. Men alligevel formåede han at blive noteret for den fjerde hurtigste tid, der dog var næsten et sekund langsommere end Kimi Räikkönens tid.
Inden weekendens løb, har Kimi Räikkönen også meldt ud, at han er villig til at satse hele butikken, hvilket der er noget der tyder på, at han er ved at leve op til.
Fernando Alonso var den tredjehurtigste mand på banen, med en tid der var 8 tiendedele langsommere end den finske Ferrari pilots tid.
Ellers var den første træning meget lig de andre første træninger, altså ikke alt for spændende. Kun Lewis Hamiltons problemer kan vise sig som udslagsgivende for den kommende weekends løb.