Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/8 2007 klokken 10:08
”Jeg havde et rigtigt skidt løb i Ungarn, hvilket kan tilskrives en elendig startplacering, det vil jeg undgå i Tyrkiet,” kom det fra Giancarlo Fisichella.
”Hele min løbsstrategi for det ungarske Grand Prix, var beregnet ud fra en top 10 kvalifikation, så det var ikke godt, at jeg røg længere ned,” tilføjede han. ”Men det er heldigvis fortid nu.”
Fokus for Renault piloten er nu, at sikre sig en bil, der vil kunne klare sig godt, helst rigtigt godt, i kvalifikationen, så han undgår den tunge trafik midt i feltet, der er så stor risiko forbundet med.
”Selvom Istanbul banen er ny, så er det en bane vi altid har klaret os godt på. Så vi håber at det vil kunne gentage sig,” sluttede Giancarlo Fisichella.