Den sorte hingst fra Maranello skal atter engang stejle. Det er udmeldingen fra Kimi Räikkönen, her få dage før det Tyrkiske Grand Prix bliver skudt i gang, efter tre ugers sommerferie.
Den finske top-kører, ligger for tiden på en samlet 3. plads i mesterskabet, efter Fernando Alonso og dennes teamkollega, Lewis Hamilton som fører VM. Med kun seks løb tilbage og 20 point til Hamilton, er den finske snemand klar over, at der skal ske noget.
"Vi må konfrontere resten af sæsonen, det er her alt bliver afgjort. Jeg har intet at miste, så jeg kan risikere mere end mine kolleger hos McLaren," siger en yderst snakkesalig Räikkönen. "Seks løb kan virke som få, men for dem der fører, er det mange."
Istanbul Park er stedet hvor Kimi vil trykke speederen i bund. Et sted der betyder meget for den finske Ferrari-pilot.
Rob Smedley, Felipe Massa og Michael Schumacher efter Massa har vundet Tyrkiets Grand Prix sidste år.
"Vi er meget optimistiske omkring Tyrkiet. jeg vandt det første løb nogensinde her, og det gav mig en helt speciel følelse."
"Banen ligner Silverstone og Spa-Frabchorchamps, hvor aerodynamikkens effektivitet betyder meget. jeg kan næsten ikke vente til fredag, hvor jeg skal køre mine omgange bag rattet af min Ferrari!"
Kimi Räikkönen er endelig ved at falde på plads i teamet. Der er en ro over manden der ofte har virket tilknappet, egoistisk, ja ligefrem arrogant. Og han siger også, at der er en helt anden følelse i teamet nu.
Kimi Räikkönen er tændt op til Tyrkiets Grand Prix
"Der er en stor harmoni i teamet. Nu forstår jeg forskellen mellem at være kører for Ferrari med andre teams. Jeg vil angribe de resterende løb som altid. Prøve at vinde og samle så mange point sammen, og så må vi se resultatet i kvalen."
Også hele mandskabet bag, ser optimistisk på de resterende løb på kalenderen. Man har udviklet nye komponenter og teamet har skruet som gale på både hans og Massa´s bil, så de er klar til søndag.
Om det lykkedes Kimi at vinde, kan du se på søndag. Tjek også vores
tv-oversigt og vores optakt, for mere information.