• Forside

Alonso forlader McLaren

Ifølge den australske Formel 1 kollega, Red Bull piloten Mark Webber, er der ikke nogen tvivl om, at vi ikke vil se Fernando Alonso hos McLaren efter denne sæson. ”Jeg kan ikke forestille mig, at Alonso og Hamilton vil køre for samme hold til næste år.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/8 2007 klokken 11:08

Efter weekendens eskalering af problemerne mellem verdensmesteren Fernando Alonso og nybegynderen, den førende i verdensmesterskabet Lewis Hamilton, er der kommet mange rygter frem om, at Alonso meget seriøst overvejer at forlade McLaren efter denne sæson og dermed bryde sin kontrakt med holdet, der varer yderligere to år.

Mark Webber udtaler, at han er sikker på, at de to ikke vil være at finde på samme hold efter denne sæson, og at det højst sandsynligt er Fernando Alonso, som vil være den der forlader holdet.

Et synspunkt verdensmesteren delvist bakker op om, ved at udtale, at han tror at der er flere på holdet, der ikke ved at han kan tale engelsk.

Et sjovt indslag omkring stridigheden, der selvfølgelig ikke har noget rigtigt på sig, kan man finde på YouTube, hvor en reklame film, viser mere af virkeligheden end man nok regnede med, da den blev optaget.

Se reklamen herunder.



OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER