• Forside

2. træning: Alonso hurtigst

Så er dagens anden træning skudt i gang. Kampen mellem McLaren og Ferrari blev under den første, forstyrret af en hurtig BMW, hvor Robert Kubica satte en rigtig god tid. Men 2. træning viste, at det ikke var helt til at regne med.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/8 2007 klokken 15:08

Typisk for 2. træning, kom vi meget hurtigt i gang med at få sat de første tider. Erfaringen fra første træning skulle bruges til at sætte nogle endnu bedre tider.

Mark Webbers gearkasseproblem fra første træning var løst og australieren var blandt de første på banen i hans Red Bull racer.
I første omgang, er der dog tale om noget der kunne ligne et par installationsomgange, men senere i træningen, beviste han, at tredjepladsen i det sidste Grand Prix, ikke var helt ved siden af, da han satte den 5. hurtigste tid.

En anden der lader til at have fået lidt skub i bilen, er Kovalainen, der i sin Renault hidtil har sat sig på førstepladsen, foran sin Renault kollega Giancarlo Fisichella.

De to Renaulter er dog tæt forfulgt af Ferrarierne med Felipe Massa og Kimi Räikkönen, der indtager den næste pladser efter de første 20 minutter.

Men så kommer der en ung mand i en McLaren. Lewis Hamilton vil angiveligt ikke finde sig i, at være efter de to Ferrarier mere og kiler sig ind på 2. pladsen, efter Kovalainen.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Heikki Kovalainen Renault 1:21.283 13
2. Giancarlo Fisichella Renault 1:21.698 12
3. Lewis Hamilton McLaren 1:21.729 8
4. Felipe Massa Ferrari 1:21.762 10
5. Kimi Räikkönen Ferrari 1:21.881 7
6. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21.998 9
7. Fernando Alonso McLaren 1:22.130 7
8. Mark Webber Red Bull 1:22.325 7
9. David Coulthard Red Bull 1:22.483 10
10. Jenson Button Honda 1:22.550 12
11. Robert Kubica BMW Sauber 1:22.678 7
12. Nico Rosberg Williams 1:22.863 11
13. Alexander Wurz Williams 1:22.932 11
14. Ralf Schumacher Toyota 1:23.073 11
15. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:23.136 10
16. Anthony Davidson Super Aguri 1:23.447 12
17. Sebastian Vettel BMW Sauber 1:23.801 12
18. Takuma Sato Super Aguri 1:23.805 12
19. Jarno Trulli Toyota 1:23.880 8
20. Rubens Barrichello Honda 1:23.880 8
21. Adrian Sutil Spyker 1:25.211 11
22. Sakon Yamamoto Super Aguri 1:26.307 15

Stillingen efter 30 minutter


Vores japanske baglanterne, fortsætter med at imponere, da han i løbet af de første 30 minutter, flere gange har bevist, at han har mere end svært ved at håndtere de mange Formel 1 kræfter, ved at snurre rundt, skride ud og kører på mere end asfalten. Han er nu over 6 sekunder efter den førende. Man bliver næsten nervøs for, at han er ved at lave en ”Ide”.

Fernando Alonso har nu overtaget førstepladsen og fortsætter med at kører rigtigt hurtigt rundt på banen, dog afbryder han forsøget inden han kommer hele vejen rundt, angiveligt tilfreds med den først tid og viden om, at han kan kører endnu hurtigere.

10 minutter senere, kommer Alonso tilbage på banen. Denne gang er det med de bløde dæk på for første gang, så det bliver spændende at se, hvad han kan præstere når han er på noget der ligner kvalifikations set-up.

Det lod ikke til at være den bedste løsning for McLaren raceren, eftersom Fernando Alonso var et helt sekund langsommere med de bløde dæk, end han var med de hårde.

De to Ferrari piloter lader til at tage det hele med en ophøjet ro. At de kun befinder sig på en 7. og en 9. plads, lader ikke til at få dem ud på banen.

Dem der er på banen, her kort før den første time er gået, er ude på lange stints hvorfor vi ikke vil se nogle super tider fra dem.

Men nu er Kimi Räikkönen igen på banen og forbedre straks sin tid, så han nu er oppe på 6. pladsen, kun 6 tiendedele efter Alonso. Felipe Massa er lige i hælene på Kimi, på 7. pladsen.

Efter nøjagtig en time, syntes de to McLaren piloter, at de vil snakke lidt mere sammen, da de kommer i nærkontakt på banen. Ikke ligefrem optimalt.
Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Fernando Alonso McLaren 1:20.919 19
2. Heikki Kovalainen Renault 1:21.283 29
3. Lewis Hamilton McLaren 1:21.338 26
4. Nico Rosberg Williams 1:21.485 24
5. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21.517 25
6. Kimi Räikkönen Ferrari 1:21.589 21
7. Felipe Massa Ferrari 1:21.620 22
8. Giancarlo Fisichella Renault 1:21.698 24
9. Jarno Trulli Toyota 1:21.857 18
10. Robert Kubica BMW Sauber 1:21.906 27
11. Ralf Schumacher Toyota 1:21.912 19
12. Alexander Wurz Williams 1:21.987 21
13. Mark Webber Red Bull 1:22.325 14
14. David Coulthard Red Bull 1:22.483 24
15. Jenson Button Honda 1:22.550 31
16. Rubens Barrichello Honda 1:22.727 19
17. Takuma Sato Super Aguri 1:23.027 26
18. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:23.136 30
19. Anthony Davidson Super Aguri 1:23.447 31
20. Sebastian Vettel BMW Sauber 1:23.742 28
21. Adrian Sutil Spyker 1:24.378 23
22. Sakon Yamamoto Super Aguri 1:26.307 24

Stillingen efter 1 time


Med 27 minutter tilbage af anden træning, begynder skyerne at samle sig over banen. Om der vil komme regn, vides ikke lige nu.

Kubica kører ud med friske bløde dæk med 20 minutter tilbage af 2. træning. Det lader til at han igen vil forsøge sig, for at komme helt frem i spidsen af feltet. Uheldigvis for Kubica, er det nu så småt begyndt at dryppe.

Det lader ikke til at virke for den polske pilot. Med 15 minutter tilbage af 2. træning, er stillingen uforandret. Dog er Yamamoto nu under 6 sekunder langsommere end Fernando Alonso.

Der lader til at være problemer med Giancarlo Fisichellas bil. Renault mekanikerne har i hvert fald valgt at tage motorhjælmen af hans racer.

Med 12 minutter igen, er Fernando Alonso og Nico Rosberg tilbage på banen. Vil de noget, eller vil de bare mærke om banen er våd?

Det lader ikke til, at være vådt. Davidson forbedre sin tid og placere nu sin Super Aguri ind foran de to fabriks Hondaer på 15. pladsen, med 10 minutter tilbage.

Nu sker der noget igen. Stort set hele feltet er på banen igen, her hvor der kun er 7 minutter tilbage. Lewis Hamilton overhaler en Williams udenom i et sving og vil meget gerne bevise, at han er den der skal regnes med, som kommende sejrherre. I sin iver, spinder den hurtige brite. Ingen skade sket.

Massa tager også en lille snuretur, men som med Hamilton, er der ingen skade sket. Det værste for ham er dog, at han ikke når at sætte en sidste supertid, da det ternede flag er blevet viftet.

2. træning viste sig, i modsætning til den første, at blive lidt kedelig.

Alle tiderne fra den anden frie træning kan du se ved at klikke her.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER