Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/8 2007 klokken 13:08
BMW lader til at have fundet formen og Kubica beviste, at hans plads i Formel 1 feltet, ikke er en tilfældighed, her et år efter han fik sin debut som fast kører.
BMW var dog det eneste tophold, der valgte at afprøve de bløde dæk allerede her under første træning, hvilket viste sig at have en kæmpe fordel på den grip krævende bane. Det betyder så samtidig, at vi næppe skal ligge alt for megen vægt i de supertider de to BMW piloter kørte hjem.
De to Ferrari piloter, besatte de næste tider, på de hårde dæk, men især Kimi Räikkönen havde sine problemer med trafikken, hvilket ifølge finnen var skyld i, at han ikke satte sig på den hurtigste tid.
Men der er ikke mange der er i tvivl om, at det er McLaren racerne der vil være farvorit til at tage sejren i søndagens Grand Prix. De to piloter besatte 4. og 5. pladsen i den første træning, ligeledes på hårde dæk. De fleste var dog ikke i tvivl om, at de let kunne have gjort det bedre.
I den anden ende, var der ikke mange der blev overrasket over at det var Spyker Ferrari piloten Yamamoto, der lukkede feltet af, med en tid, der var næsten 6 sekunder efter Kubicas bedste tid. Det er selvfølgelig japanerens første løb for Spyker, men godt var det ikke.